Gudstjeneste - Øster Alling Kirke - Fastelavn

11.02.2018 kl. 11:00 - 12:00

Præst: Ulla Pedersen

<- Tilbage

SOGNEAFTEN - MASSOUD FOUROOZANDEH: "DEN FORBUDTE FRELSE"

Auning Sognehus onsdag d. 24. januar kl. 19.00

 

Massoud Fouroozandeh fortæller sin enestående dramatiske historie, hvori en koransanger i Iran bliver til kirkefader i Danmark. Han fortæller om barndommen i Shahens Teheran, de tidlige teenageår under ayatollah Khomeinis styre, om den dramatiske flugt over de kurdiske bjerge med den ene fod i gips, og ikke mindst om livet i Danmark. Her beskrives især hans omvendelse til kristendommen og arbejdet med den iranske menighed.
Massoud forener i foredraget sin personlige fortælling med en teologisk forklaring af forskelle og ligheder mellem Islam og Kristendom.

 

Massoud Fouroozandeh er født i Teheran i 1970. Han er tidligere muslim, men er i dag konverteret til kristendommen. Da krigen mellem Iran og Irak rasede, blev Massoud som 15-årig indkaldt til militærtjeneste, men Massoud fandt krigen både absurd og meningsløs og tog, med den ene fod i gips, flugten til Tyrkiet og kort efter til Danmark. Massoud fik sin studentereksamen, studerede international markedsøkonomi, og startede sin egen virksomhed, som han drev i fem år, indtil Jesus viste sig for ham i en bemærkelsesværdig drøm og kaldte ham til tjeneste.

 

 

I løbet af aftenen vil Auning Menighedsråd være vært ved kaffebord.

 

 

Auning Menighedsråd

 

MUSIKGUDSTJENESTE TIL FEJRING AF KYNDELMISSE

Auning Kirke søndag d. 28. januar kl. 19.00

 

Kyndelmisse falder i følge kalenderen hvert år den 2. februar. I 2018 ligger kyndelmisse på en fredag, og derfor har vi ligesom mange andre kirker og foreninger valgt at fejre kyndelmisse i weekenden op til den 2. februar.

 

Kyndelmisse kommer af det latinske ord missa candelabris, som betyder lys­messe. Dagen fejres af flere grunde. Dels fordi halvdelen af vinter­halvåret nu er gået, og de lyse timer bliver længere dag for dag. Dels fordi vi i en kristen forståelse fejrer kyndelmisse for at markere Jesu lys i verden som forårets lys. 

 

Ved Kyndelmisse er der gået 40 dage siden jul. At fejre jul uden lys ville være helt utænkeligt. I den mørkeste tid på året tænder vi lys både inde og ude for at fejre Jesu fødsel i en stald. Lys er symbol på fest og glæde, og er samtidig symbol på noget eller nogen at fejre. I julen fejrer vi, at lyset har sejret over mørket.

 

 

Alle er velkomne

 

Sp. Birthe Kiilerich